ISODAN® EPS granulat er det oplagte valg til isolering af hulmure, der kan være udsat for fugt fra slagregn, optrængende fugt fra fundamentet eller ældre murværk, hvor fugerne ikke er tætte.

  • Hulmursisolering er en af de billigste og mest effektive måder at isolere på. Læs mere om hulmursisolering.

Isolering af krybekældre med EPS granulat er, udover en rigtig god investering, bidragende til at sikre et betragteligt bedre indeklima uden træk og kuldebroer langs u-opvarmede gulvflader.

  • Læs mere om isolering af krybekældre med EPS granulat. EPS granulat kaldes også flamingo kugler.

ISODAN® EPS granulat er et dansk produkt, og er produceret af genanvendt EPS (flamingo) indsamlede via danske kommunale genbrugspladser.

genbrugs eps granulat eller flamingo kugler

Modstandsdygtigt isoleringsmateriale

EPS er betegnelsen for ekspanderbart polystyren, som er et rent olieprodukt, som består af 92% kulstof og 8% brint. EPS råvaren ekspanderes ved en særlig opskumningsproces ved hjælp af vanddamp.

Det store indhold af stillestående luft gør EPS til et uovertruffent isoleringsmateriale. EPS er modstandsdygtig overfor stærke og svage syrer og baser, vegetabilske olier, latex, epoxy- maling og lak.

EPS granulat danner ikke grobund for svamp og mikroorganismer. Det indeholder ikke fibre og forårsager ikke hudirritation. Det bruges i stor udstrækning inden for fødevaresektoren som emballage.

recirkuleret eps granulat er kantet

Ideelle isoleringsegenskaber

ISODAN® EPS granulat har alle de egenskaber, der nødvendige for at isolere effektivt i hulmure og krybekældre.

  • Det er vandafvisende
  • Det påvirkes ikke af fugt
  • Det angriber ikke murbindere af metal
  • Det synker ikke sammen i murkonstruktionen

ISODAN® EPS granulat har en Lambda værdi på 0,038W/Mk

Brug professionel isolatør

Vi anbefaler at man benytter en professionel isolatør til indblæsning af EPS isolering. Vi har et netværk af Autoriserede Isodan isolatører som er specialiseret i indblæsning af isolering. Kontakt os for vejledning og et prisstærkt tilbud.

Indblæsningen sker ved hjælp af stor luftcirkulation under tryk. Herved pakkes hulmursisoleringen helt tæt overalt i konstruktionen. Det er vigtigt, at hulmursisoleringen bliver indblæst i alle hulrummene, hvorfra der er varmetab til omgivelserne.

coatet eps granulat

ISODAN® EPS Coat

ISODAN® EPS Coat er beregnet til hulmursisolering og består af nyproducerede EPS kugler (også kendt som ”Krøyer flamingo kugler) som pålægges en bindemiddelscoating. Denne coatning gør at EPS kuglerne efter indblæsning i hulmuren, vil hærde op og blive til en fast isoleringsmasse. Fordelen ved dette er at hulmursisoleringen forbliver stabil og fast, i fald murkonstruktionen adskilles eller åbnes, f.eks. i forbindelse med udskiftning af døre og vinduer eller lignende.

ISODAN® EPS Coat produceres udelukkende på ordre og leveres i 400 liters plastsække, minimumsordrestørrelsen er 20 m3. Anvendelsestiden fra produktionstidspunktet til indblæsningen finder sted må ikke overstige 5 uger og kan kun udføres i temperaturer over frysepunktet.

Kontakt os gerne for yderligere information om ISODAN® EPS Coat.