Få viden og hjælp til isolering

Hos ISODAN har vi fokus på genanvendte og bæredygtige isoleringsmaterialer. Oftest giver det god mening at efterisolere dit hus. Det er godt for indeklimaet, du sparer penge på varmeregningen og mindsker samtidig dit forbrug af energi til glæde for både pengepungen og ikke mindst miljøet.


Vi besidder bred viden om isolering og betydningen af gode materialer. Således er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål om isolering af din bolig. Du kan også sende os dine kontaktoplysninger, så ringer vi til dig. Vi har desuden et netværk af autoriserede ISODAN isolatører rundt i hele Danmark, som vi kan formidle kontakt til i forbindelse med en konkrete isoleringsopgaver.


Læs mere om de mest nærliggende forbedringer af indeklimaet i din ejendom

Hulmursisolering er en billig og effektiv metode til energioptimering og udføres af en isolatør gennem ydermuren

Kontakt os for et tilbud på hulmursisolering

Isolering af loft er en gevinst for indeklimaet og reducerer kraftigt varmetabet i din ejendom

Kontakt os for et tilbud på isolering af dit loft


Isolering af gulv og etageadskillelse øger den indendørs komfort og du slipper for træk og kulde omkring fødderne

Kontakt os for et tilbud på isolering af gulv og etageadskillelse

Isolering af vægge giver både en lavere varmeregning og virker lyddæmpende mellem rummene

Kontakt os for et tilbud på isolering af vægge


Isolering udføres af autoriserede isolatører

Vi forhandler forskellige typer af isoleringsmaterialer. Alle materialerne har høj isoleringsevne, men har samtidig forskellige egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige isoleringsmateriale til den konkrete opgave. Vi kan vejlede herom, og du kan få besøg af din lokale isolatør, så I sammen kan finde den optimale løsning til netop din ejendom.

Når du får isoleret din ejendom af autoriserede ISODAN® isolatører, er du sikker på at materialerne er godkendte og af højeste kvalitet, samt at arbejdet udføres professionelt af certificerede isolatører.

Alle autoriserede ISODAN® isolatører er uddannet og certificeret af os.

Vi udsteder attester, som sendes direkte til boligejeren fra ISODAN, på udført isolationsarbejde. Disse attester kan indgå som fremtidig dokumentation på ejendommens energitilstand - eksempelvis i forbindelse med salg.

isolering med autoriseret isolatør

Forslag til energiforbedringer

Ved efterisolering af din ejendom, og i særdeleshed ældre ejendomme, bør du være meget opmærksom på at undgå fugtproblemer. Isolering af eksempelvis en hulmur eller et tag flytter dugpunktet, og isoleringsmetoden skal tage højde for dette, så der ikke opstår skimmelsvamp eller andre fugtproblemer i din ejendom. Forkert isolering af din ejendom er en dårlig forretning for både dig og miljøet.

I forhold til efterisolering af din ejendom anbefales det at energiforbedre på følgende områder:

Klimaskærmen bør eftergås, det vil sige taget, facaderne, kældervægge, udestuer og tætning af fuger og materialesammenstød. Derudover indvendig efterisolering, isolering af skunkrum, isolering af varmerør, efterisolering af kælder og etageadskillelse.

Når nu din ejendom er blevet ”tættere” er det ekstra vigtigt at huske den daglige udluftning. Udluftning mindsker risikoen for fugtskader, og det koster mere energi at opvarme fugtig luft end tør luft.

isolering af gulv øger komforten